Valhalla startede i Oktober 2004, som en privat klubordning under Vonsild if, for børn i 10 til 14 års alderen. På daværende tidspunkt var Valhalla kun normeret til 50, hvilket hurtigt blev for lidt.
Valhalla er idag blevet opnormeret til 75 børn, som alle kan komme og gå som det behager dem.
Der er ingen fremmøde kontrol i Valhalla !!

Opbevaring af tøj og tasker i garderoben er på eget ansvar. Tag derfor en snak med jeres børn om hvordan det bedst praktiseres :)

Når det passer ind har vi ca 2 aftener i løbet af måneden hvor vi har klubaften hvor der er åbent til kl. 20.00, det står på Facebook når disse aftener er.

På klubaftener kan børnene købe lidt mad, sodavand, slik og chips ...


Vi har ca 2 gange om året overnatning... Det er også en forberedelse/træning til vores årlige Jettelejr i juni. Mange børn har svært ved, at sove ude så derfor øver vi, og som regel kan det gøre at børnene bliver mere trygge ved at tage på Jettelejr med 3 overnatninger.

Vi spiser morgen mad kl. 07.00 - 07.45 og eftermiddags mad hver dag kl. 14.30  (maden er inkluderet i kontingentet). Ring helst IKKE til børnene medens vi spiser.
 
Hallerne (Mini-hallen og Hallen) er de vigtigste ingredienser i dagligdagen i Valhalla. Her har børnene lov til at spille bold, lege med redskaber og meget mere.

Vores samarbejd med Vonsild skole, SFO samt  sætter vi meget pris på. Blandt andet kan nævnes vores fælles boldspil i hallen med SFO'en.

PC'er finder I ikke i Valhalla, da vi vægter det sociale samvær højere. Mange af børnene vælger istedet at spille bl.a. Pool, hvortil de skal erhverve sig et 'Pool-kort'.

Det kreative værksted tilbyder mange forskellige ting som børnene kan lave hver dag. Der bruges især megen tid på at lave gaver til familie og venner.

Del siden